23948sdkhjf

Solar-chef søger nye veje til vækst

Betegnelsen grossist er ikke længere retvisende for Solar, mener koncernchefen. I stedet fungerer Solar som sourcing- servicevirksomhed, der hjælper og vejleder kunden med ny viden, og dermed skaber vækst.
Det skriver Berlingske Business.

Det bliver med koncernchef Anders Wilhjelms ord et langt sejt træk at vende udviklingen i Solar, der ligesom resten af el- og VVS-grossisterne er mærket af markedssituationen. Men vende den vil han, og det skal ske ved at ændre måden, man betragter og betegner Solar.

Grossist skal ikke længere være dækkende for de ydelser, man leverer, lyder det fra Anders Wilhjelm. Frem for blot at have et varesortiment, der distribueres til kunderne, arbejder man nu i højere grad med at hjælpe kunden og står klar med viden om de løsninger, installatørerne skal bruge til en given opgave. Hermed er man ifølge Solar-chefen gået til at være en sourcing- og servicevirksomhed.

Optimere og gå nye veje
Men indtjeningen skal også løftes ad andre veje. Anders Wilhjelm vil således sætte ind alle steder, hvor det er muligt at få mere ud af forretningen:

- Vi skal optimere vores forretning alle de steder, hvor vi kan. Men vi skal også se, om der er nye muligheder. Vi har eksempelvis ikke fuld udnyttelse af vores distributionsog lagerkapacitet. Kan vi forbedre kundens forretning ved at overtage hans lagerfunktion, eller kan vi forbedre vores egen ved at tage nye varetyper ind i vores distribution, skal vi gøre det. Vi har ikke råd til at være kræsne. Forudsætningen er alene, at det er lønsomt, siger Anders Wilhjelm til Berlingske Business.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096