Ikast-Brande hjælper de lokale byggefirmaer
Nyt møde om Ikast-Brande og Herning kommuners indkøbsaftaler, og hvordan man kan få fingre i de kommunale kontanter, er på vej for bygge- og anlægsområdet.
Det er dog ikke så svært at få del i de kommunale kontakter, og en række lokale virksomheder fik gode råd om emnet 18. september. I samarbejde med Erhvervsrådet og indkøbskontoret i Herning Kommune holdt indkøbsafdelingen i Ikast-Brande Kommune et dialogmøde for interesserede virksomheder i de to kommuner.
Et tilsvarende møde for bygge- og anlægsområdet planlægges nu sammen med Erhvervsrådet.
Hjælp til tilbud
På mødet den 18. september fik virksomhederne et lille kursus i, hvad der skal til for at blive leverandør til det offentlige.
Mødets indhold og fokus var "Hvordan kan min virksomhed komme i betragtning til kommunale kontrakter". Dette blev visualiseret på mødet via overordnet gennemgang af: Hvordan finder jeg ud af, hvad kommunen udbyder, udbudsprocessen, udbudsmaterialet, typiske fejl i tilbud, dialog før og under udbudsprocessen, udvælgelseskriterier, tildelingskriterier osv.