Første skridt mod nyt boligområde på Horsens Nordhavn
Horsens byråd har købt 9.000 m² på Nordhavnen i Horsens, som efter årsskiftet skal udbydes til en investor, der er interesseret i at opføre boliger på området.
Udviklingen af Nordhavnen i Horsens fra industri- til boligområde er kommet et skridt nærmere. Byrådet i Horsens har netop vedtaget købet af bygningerne på fire matrikler – cirka 9.000 m² - i området.
Her ventes at blive plads til mellem 50 og 100 boliger. Allerede efter nytår vil første del af området blive udbudt til salg til interesserede investorer, som vil stå for boligbyggeriet:
- Jeg tror på, at vi kan have et udbud klar for den Kemira-grund, der ligger længst ude på Nordhavnen i starten af 2015. Og jeg fornemmer, at der er god interesse for den, siger kommunens by- og havneudviklingschef, Jesper Gemmer, til hsfo.dk.
Original artikel: http://hsfo.dk/article/20140926/ARTIKLER/140929668