Nyborg åbner for 5.400 m² centerbyggeri
Nyborg byråd har sendt et forslag om et nyt centerområde ved Enghavevej i høring.
2
Billeder
Illustrationen viser, hvordan området kunne se ud fra sydvest. Kilde: Nyborg Kommune/Lokalplan
Udspringer af ændringer i detailhandelsplanlægningen
I december 2008 vedtog Byrådet lokalplan en lokalplan for området ved Enghavevej, som åbnede for at opføre en bebyggelse til bank og boliger. Projektet blev efterfølgende opgivet. I forbindelse med udarbejdelse af Kommuneplan 2009 blev detailhandelsplanlægningen i Nyborg så revurderet, og byrådet arbejdede målrettet for en østlig udvikling af bykernen, hvor lokalplanområdet indgår som et centralt delområde.
Ændringerne af kommuneplanen har nødvendiggjort en anden disponering af området, der samlet giver mulighed for en etapevis udvikling af detailhandelsplanlægningen. For at opfylde betingelserne for detailhandelsudvikling i planloven skal lokalplanen indeholde mulighed for etablering af et antal centerfunktioner, herunder en dagligvarebutik.
Det har derfor været nødvendigt at udarbejde en ny lokalplan for området. Lokalplanforslaget er i offentlig høring frem til den 18. november 2014.