23948sdkhjf

28 ungdomsboliger i et af Aalborgs ældste huse

Himmerland Boligforeningen omdanner nu de knap 1.400 kvadratmeter i ejendommen Algade 61 og Tiendeladen 7 til 28 ungdomsboliger.
- Vi har netop fået den sidste godkendelse fra
Fakta:
Projekt: Ungdomsboliger
Beliggenhed: Tiendeladen 7 og Algade 61, Aalborg
Omfang: Cirka 1.400 kvadratmeter byhuse omdannes til 28 ungdomsboliger og fællesarealer
Pris: 31,5 millioner kroner

Tidsplan:
Første spadestik: 24. oktober 2014
Rejsegilde: Cirka april 2015
Ibrugtagning: Cirka 1. oktober 2015

Entrepriserne:
VVS: Holm El & VVS A/S, Vodskov
El: KT Elektric A/S, Aalborg
Maler: Malermester Jesper Hansen, Hjørring
Tømrer: Tom Jakobsen A/S, Aabybro
Aalborg Kommune og kan nu gå i gang med at omdanne ejendommen Algade 61 og Tiendeladen 7 fra kontor- og butiksindretning til bopæl for nogle af byens mange studerende, oplyser direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.

Bygningerne er på knap 1.400 kvadratmeter og de 35-49 kvadratmeter store lejligheder bliver fordelt i stueetagen samt på første, anden og tredje sal, mens der etableres fælleslokaler og vaskeri i kælderen. De 13 af lejlighederne bliver i to etager.

Der bliver taget første spadestik på projektet, der har arkitekt- og ingeniørvirksomheden Kærsgaard & Andersen A/S som totalrådgiver, 24. oktober 2014 og Himmerland Boligforening forventer, at der vil kunne holdes rejsegilde i april næste år. Forløber alt efter planen, vil de 28 nye ungdomsboliger kunne tages i brug omkring 1. oktober 2015.

Bevarer udtrykket i bygning fra 1560-1570
Det er et af det centrale Aalborgs ældste huse, der i løbet af det kommende års tid bliver til ungdomsboliger:

- Sammenlignet med de ungdomsboligbyggerier, som vi har gennemført de seneste år, er der ikke tale om noget voldsomt stort projekt. Alligevel er der grund til at hæfte sig ved det, for det hører til sjældenhederne, at gamle byhuse kommer i spil som spændende boliger for de studerende. Og der er virkelig tale om et særligt hus. Den ældste del af byggeriet er ifølge Kulturstyrelsen mere end 400 år gammelt og bortset fra Aalborghus Slot er Algade 61 sandsynligvis byens ældste bindingsværkshus, opført i perioden 1560-70. Dermed er det mindst et halvt århundrede ældre end Jens Bangs Stenhus, siger Ole Nielsen, der fortsætter:

- Det ligger os på sinde at bevare det overordnede udseende, men vi vil tilføre nyt, som vil være med til at gøre det endnu mere attraktivt for beboerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079