23948sdkhjf

Olav de Linde vil bygge 315 boliger i Aarhus

Ejedomsudvikleren har planer om 24.000 m² nybyggeri til mellem 460 og 475 millioner kroner på Katrinebjerg i Aarhus.
Det skriver JP Aarhus.

Syv punkthuse på mellem 3 og 14 etager tegnet af arkitektfirmaet Schmidt Hammer Lassen kan stå indflytningsklar i 2017. Sådan er i hvert fald planen for et stort boligprojekt, som ejendomsselskabet Olav de Linde har på tegnebrættet i Aarhus.

Projektet, som ligger på hjørnet af Møllevangs Allé og Katrinebjergvej, omfatter 24.000 m² og løber op i anslået 460-475 millioner kroner. Her skal indrettes 315 boliger, hvor tre fjerdedele i udgangspunktet vil være er målrettet unge og studerende. Ændrer efterspørgslen kan lejlighederne dog slås sammen til større, familievenlige boliger.

Midtconsult skal stå for det samlede ingeniørprojekt.

Kræver ændring i plangrundlaget
Tidligere havde Olav de Linde planer om kontorbyggeri på grunden, men markedet har fået selskabet til at ændre de planer:

- Der har ikke været så stor efterspørgsel efter bygningerne, og igennem mange år har vi tænkt, at det rigtige er boliger, og at det her kæmpe område er mere end velegnet til boliger: Det ligger tæt på universitetet, sygeplejerskeskole, sygehuse, centrum og Storcenter Nord, lyder det fra Olav de Linde til JP Aarhus.

Ændringen i projektet betyder dog, at området skal ændres fra blandet byområde med boliger og kontorer til kun at være boligområde. Aarhus Kommune har derfor iværksat en forhøring, der løber frem til den 15. oktober. Herefter skal byrådet taget stilling til projektet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093