23948sdkhjf

Carlsberg Byen udvider direktionen

Søren Felden Nielsen er ansat som ny direktør og CCO i selskabet, som dermed udvider direktionen fra to til tre.
Søren Felden Nielsen er pr. 1. november 2014 ansat som ny direktør og Chief Commercial Officer (CCO) i Carlsberg Byen P/S, hvor han sammen med CEO Jens Nyhus og CFO Jan S. Hansen vil udgøre direktionen.

41-årige Søren Felden Nielsen kommer fra en stilling som ejendomsporteføljemanager hos Realdania Investering og har siden 2012 siddet i bestyrelsen for Carlsberg Byens P/S – en post han nu har forladt til fordel for stillingen som CCO.

Søren Felden Nielsen har således stor erfaring med investeringer i by- og ejendomsudvikling og får hos Carlsberg Byen ansvaret for salg, projektudvikling, lokalplaner samt koordinering med projektets interessenter.

Søren Felden Nielsen har tidligere i karrieren arbejdet som akkvisitionsdirektør i Keops Ejendoms Holding og som advokat hos Kromann Reumert. Han er uddannet cand. jur. fra Århus Universitet og har en MBA i Finance fra Cass Business School samt en Master of Laws fra King’s College, London.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078