23948sdkhjf

Aalborg Universitet indvier ejendom til 450 mio. kr.

To år efter, at PKA i samarbejde med entreprenørfirmaet A. Enggaard indgik aftale med Aalborg Universitet om at bygge en 20.000 m² stor ejendom til knap en halv milliard kroner blev bygningen officielt indviet den 23. september.
I 2012 indgik PKA en aftale med Aalborg Universitet om at opføre en ny ejendom til universitetet for 450 mio. kr. Tirsdag den 23. september blev ejendommen officielt indviet.

Baggrunden for byggeriet er, at Aalborg Universitet ønskede at samle og udvide sit City Campus i indre by i Aalborg. Det nye byggeri ved havnefronten rummer fire af universitetets uddannelser, som var spredt forskellige steder i byen: Arkitektur & Design, Medialogi, Humanistisk Informatik og Art and Technology.

- Aalborg Universitet, og de studerende i særdeleshed, har fået nye og bedre faciliteter i spændende omgivelser. Jeg er sikker på, at den nye bygning vil skabe de bedste rammer for kreativ udfoldelse blandt de studerende. Aalborg kan være stolt af City Campus, siger regionrådsformand Ulla Astman, der ligeledes er bestyrelsesmedlem i PKA.

Godt eksempel på OPP
PKA’s ejendomschef Nikolaj Stampe er også stolt over investeringen, som er et glimrende eksempel på offentligt-privat-partnerskab:

- Det er lykkedes at skabe et spændende og funktionelt kvalitetsbyggeri, og jeg føler mig overbevist om, at vi hermed har skabt unikke rammer for Aalborg Universitet og de studerende. Som langsigtet investor ser vi en række fordele ved at indgå i disse partnerskaber med det offentlige: Vi får lavet en mangeårig aftale, som sikrer et godt afkast til vores medlemmer, og får samtidigt højnet kvaliteten på de services, det offentlige tilbyder, siger Nikolaj Stampe.

Fakta:
• Ejendommen er på 20.000 m².

• Der er etableret en parkeringskælder med plads til over 300 biler til brug for alle i området

• Ejendommen er miljøcertificeret med henblik på at begrænse miljøbelastningen, herunder reducere energiforbruget.

• Projektet er tegnet af Henning Larsen Arkitekter, og rådgivende ingeniører er Cowi.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109