Nye østjyske Jem & Fix-butikker
Byggemarkedskæden Jem & Fix slår i dag dørene op for en ny butik i Hadsten samt nye lokaler til afdelingen i Tilst.
- Vores nye butik i Hadsten har et indendørsareal på 800 m² plus en udendørsgård på tilsvarende 800 m², og butikken er fyldt til randen med nye varer både inde og ude. På åbningsdagen den 23. september holder vi åbent fra kl. 8 - 20, og der er gratis kaffe og kage til de morgenfriske samt masser af prisbillige varer, fortæller butikschef Christian Jørgensen.
I dag åbner kæden også de nye lokaler til butikken i Aarhus-bydelen Tilst. Her er et indendørsareal på 1.000 m² plus en udendørsgård på 700 m².