23948sdkhjf

STM hyrer på Langeland

I forventning om et travlt efterår opruster STM Vinduer i både produktion og administration.
STM Vinduer A/S har styrket sin salgsorganisation både internt og eksternt det seneste år. Det har resulteret i øget afsætning af vinduer og døre både til nybyggeri og til renoveringer af institutioner og større boligbyggeri.

Væksten ser ud til at fortsætte i efteråret ikke mindst i kraft af slutspurten på håndværkerfradraget til private boligejere, som dog nok bliver fulgt af et stille kvartal i starten af 2015.

- Den positive udvikling gør, at vi i øjeblikket ansætter både i produktionen og administrationen, fortæller adm. direktør Finn Methmann.

Investeringerne og et prispresset marked gør til gengæld, at STM Vinduer kom ud af det seneste regnskabsår med et overskud før skat på 2,4 millioner kroner, hvilket er lavere end resultatet for sidste år og betegnes som ”ikke tilfredsstillende”.

- Vi havde større forventninger til resultatet, men i et presset marked, hæfter vi os dog ved, at vi formår at vokse og samtidigt skabe et positivt resultat, siger adm. direktør Finn Methmann.

Positive forventninger
Der er fortsat gode udsigter til eksportvækst især til Norge, og derfor søger den langelandske virksomhed flere forhandlere i det nordlige naboland.

Forventningerne er igen i år både vækst i omsætning og indtjening ikke mindst på grund af øget efterspørgsel efter firmaets A-mærkede produkt Tinium 2020.

STM Vinduer har gennem de seneste år satset målrettet på at producere en meget energivenlig og tyverisikker serie, og er på forkant når energikravene skærpes yderligere i forbindelse med ikrafttrædelse af Bygningsreglementet 2015 (BR15).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125