Lidegaard erkender fejl i alt for dyr solcellesag
Lovgivningssjusk kan medføre en merregning på 4,2 mia. kr. til solceller, konkluderer Rigsrevisionen, der med sin rapport retter en skarp kritik mod den tidligere klima- og energiminister. En kritik som Martin Lidegaard tager til sig og beklager.
Modelfoto/Colourbox.
Onsdag kom Rigsrevisionen med sin længe ventede rapport omkring den såkaldte solcellesag. Og som ventet retter rapporten en ’skarp kritik’ imod tidligere klima-, energi- og bygningsminister, Martin Lidegaard. I hovekonklusionen i den 53 siders lange rapport skriver revisionen således blandt andet, at:
- Rigsrevisionen vurderer samlet set, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har haft fokus på de økonomiske konsekvenser af lovgivningen vedrørende støtten til solcelleanlæg. Desuden vurderer Rigsrevisionen, at klima-, energi- og bygningsministeren ikke fyldestgørende har oplyst Folketinget herom.
Kritikken er den tredje hårdeste på revisorernes skala. Og grunden til, at den ikke er blevet hårdere, er, ifølge statsrevisor Kristian Jensen (V), at der har været en generel ’forsinkelse i det vidensniveau, som ministeriet har haft i forhold til den reelle udbygning.’
- Når kritikken alligevel kommer fra de allerøverste hylder, så er det fordi, det er ret markante overskridelser, der er tale om. Vi har spurgt og har fået at vide, at den samlede ekstraomkostning i forhold til forventningen er på 4,2 milliarder kroner. Det er grunden til, at der bliver kritiseret skarpt. Det, er vi blevet enige om, er passende, siger Kristian Jensen ifølge Ritzau.
Ingen interesse i at skjule informationer
En beklagende Martin Lidegaard siger i en skriftelig kommentar til Ritzau, at han ingen interesse havde i at skjule informationer om mulige huller i solcelleloven.
- Det er ikke en sag, jeg er stolt over, og jeg vil gerne igen beklage forløbet. Derfor tager jeg også Rigsrevisionens beretning og statsrevisorernes kritik til efterretning. Naturligvis bør Folketinget altid informeres fyldestgørende. Det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har haft nogen interesse i eller hensigt om at forholde Folketinget informationer, siger Martin Lidegaard ifølge Ritzau.
Rigsrevisionens hovedkonklusion
Rigsrevisionen vurderer samlet set, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har haft fokus på de økonomiske konsekvenser af lovgivningen vedrørende støtten til solcelleanlæg. Desuden vurderer Rigsrevisionen, at klima-, energi- og bygningsministeren ikke fyldestgørende har oplyst Folketinget herom. Rigsrevisionens vurdering er baseret på nedenstående.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet var allerede i 2011 opmærksom på, at der med det eksisterende støtteniveau til solcelleanlæg var risiko for, at solcelleudbygningen og de statslige udgifter derved ville stige markant. Ministeriet udarbejdede derfor et forslag til en ny støtteordning, som ville reducere de statslige udgifter. Ministeriet arbejdede for, at den foreslåede støtteordning blev en del af den energipolitiske aftale i marts 2012. Regeringen valgte imidlertid ikke at inddrage forslaget i forhandlingerne herom.
Efter den energipolitiske aftale var indgået, steg antallet af nye solcelleanlæg i Danmark endnu kraftigere end tidligere forventet. Årsagen var, at prisen på solcelleanlæg var faldet, og det – kombineret med en ordning med et højt støtteniveau – betød, at solcelleanlæg var blevet en god investering for private husstande. Regeringen besluttede derfor i juni 2012 at udarbejde et forslag til ændring af støtteordningen
hurtigstmuligt. Regeringen fremlagde i starten af november 2012 sit forslag til en ny støtteordning, som reducerede støtteniveauet, og i midten af november 2012 indgik forligspartierne en aftale herom.
Udbygningens omfang
Forligspartierne aftalte samtidig en overgangsordning, så eksisterende solcelleanlæg på den gamle støtteordning kunne fortsætte med det høje støtteniveau i 20 år.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet antog, at der sammenlagt ville komme 230 megawatt (MW) solcelleanlæg på overgangsordningen. Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at ministeriets antagelse var for lav. Inden Folketinget vedtog ændringerne, vidste ministeriet, at der allerede var registreret sammenlagt 302 MW solcelleanlæg, som ville komme på overgangsordningen, og at væsentligt flere anlæg ville komme til. Rigsrevisionen vurderer, at det var en væsentlig information for Folketinget, fordi udgifterne til støtten dermed blev mindst 1,8 mia. kr. højere end forventet. Derfor burde klima-, energi- og bygningsministeren inden vedtagelsen af lovændringen have oplyst Folketinget om, at der ville komme væsentligt mere end 230 MW på overgangsordningen.
Samlede udgifter til støtten
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet beregnede ud fra en antagelse om 230 MW solcelleanlæg på overgangsordningen de samlede udgifter til ændringen af støtteordningen frem til 2020 til 4,7 mia. kr. Heraf ville ca. 2,8 mia. kr. gå til overgangsordningen og den resterende del til den nye støtteordning. Da overgangsordningen gjaldt i 20 år, ville der være støtteudgifter til overgangsordningen helt frem til 2032, som ministeriet beregnede til yderligere ca. 3 mia. kr. Idet ministeriets antagelse om 230 MW på overgangsordningen – som allerede nævnt – var for lav, var ministeriets vurderinger af de samlede støtteudgifter til solcelleanlæg frem til 2020 og 2032 også for lave.
Klima-, energi- og bygningsministeren oplyste hverken Folketinget eller forligspartierne om de samlede støtteudgifter, som ministeriet havde beregnet. De fik alene oplyst statens merprovenu ved at ændre støtten og beløb, som viste delmængder af de samlede støtteudgifter. Ministeriet har oplyst, at det er normal praksis kun at oplyse om konsekvenserne i forhold til den eksisterende lovgivning, og da hverken Folketinget, forligspartierne eller de enkelte ordførere efterspurgte oplysninger om de samlede udgifter, videregav ministeren ikke oplysningen på eget initiativ.
Rigsrevisionen finder, at ministeriets forventninger til de samlede udgifter til støtten til solcelleanlæg var centrale oplysninger, og at de ville have givet Folketinget og forligspartierne et mere fyldestgørende grundlag for at vurdere de økonomiske konsekvenser ved den foreslåede ændring af støtten til solcelleanlæg.
Oplysninger til Folketinget om finansieringen
Forligspartierne aftalte i slutningen af 2012, hvordan solcelleudbygningen skulle finansieres frem til 2020. Denne finansiering hvilede på antagelsen om solcelleanlæg med i alt 230 MW på overgangsordningen. Allerede inden Folketinget vedtog lovændringen, vidste klima-, energi- og bygningsministeren, at finansieringen ikke var tilstrækkelig. I maj 2013 oplyste ministeren, at der var aftalt finansiering for op til 800 MW frem til 2020. Ministeren oplyste imidlertid ikke, at denne finansiering byggede på en antagelse om 230 MW solcelleanlæg på den gamle støtteordning, som på det tidspunkt var markant overskredet. Derfor konstaterer Rigsrevisionen, at ministerens oplysning ikke var fyldestgørende.
Læs hele Rigsrevisionens rapport her.
Rigsrevisionen vurderer samlet set, at Klima-, Energi- og Bygningsministeriet ikke i tilstrækkelig grad har haft fokus på de økonomiske konsekvenser af lovgivningen vedrørende støtten til solcelleanlæg. Desuden vurderer Rigsrevisionen, at klima-, energi- og bygningsministeren ikke fyldestgørende har oplyst Folketinget herom. Rigsrevisionens vurdering er baseret på nedenstående.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet var allerede i 2011 opmærksom på, at der med det eksisterende støtteniveau til solcelleanlæg var risiko for, at solcelleudbygningen og de statslige udgifter derved ville stige markant. Ministeriet udarbejdede derfor et forslag til en ny støtteordning, som ville reducere de statslige udgifter. Ministeriet arbejdede for, at den foreslåede støtteordning blev en del af den energipolitiske aftale i marts 2012. Regeringen valgte imidlertid ikke at inddrage forslaget i forhandlingerne herom.
Efter den energipolitiske aftale var indgået, steg antallet af nye solcelleanlæg i Danmark endnu kraftigere end tidligere forventet. Årsagen var, at prisen på solcelleanlæg var faldet, og det – kombineret med en ordning med et højt støtteniveau – betød, at solcelleanlæg var blevet en god investering for private husstande. Regeringen besluttede derfor i juni 2012 at udarbejde et forslag til ændring af støtteordningen
hurtigstmuligt. Regeringen fremlagde i starten af november 2012 sit forslag til en ny støtteordning, som reducerede støtteniveauet, og i midten af november 2012 indgik forligspartierne en aftale herom.
Udbygningens omfang
Forligspartierne aftalte samtidig en overgangsordning, så eksisterende solcelleanlæg på den gamle støtteordning kunne fortsætte med det høje støtteniveau i 20 år.
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet antog, at der sammenlagt ville komme 230 megawatt (MW) solcelleanlæg på overgangsordningen. Rigsrevisionen vurderer imidlertid, at ministeriets antagelse var for lav. Inden Folketinget vedtog ændringerne, vidste ministeriet, at der allerede var registreret sammenlagt 302 MW solcelleanlæg, som ville komme på overgangsordningen, og at væsentligt flere anlæg ville komme til. Rigsrevisionen vurderer, at det var en væsentlig information for Folketinget, fordi udgifterne til støtten dermed blev mindst 1,8 mia. kr. højere end forventet. Derfor burde klima-, energi- og bygningsministeren inden vedtagelsen af lovændringen have oplyst Folketinget om, at der ville komme væsentligt mere end 230 MW på overgangsordningen.
Samlede udgifter til støtten
Klima-, Energi- og Bygningsministeriet beregnede ud fra en antagelse om 230 MW solcelleanlæg på overgangsordningen de samlede udgifter til ændringen af støtteordningen frem til 2020 til 4,7 mia. kr. Heraf ville ca. 2,8 mia. kr. gå til overgangsordningen og den resterende del til den nye støtteordning. Da overgangsordningen gjaldt i 20 år, ville der være støtteudgifter til overgangsordningen helt frem til 2032, som ministeriet beregnede til yderligere ca. 3 mia. kr. Idet ministeriets antagelse om 230 MW på overgangsordningen – som allerede nævnt – var for lav, var ministeriets vurderinger af de samlede støtteudgifter til solcelleanlæg frem til 2020 og 2032 også for lave.
Klima-, energi- og bygningsministeren oplyste hverken Folketinget eller forligspartierne om de samlede støtteudgifter, som ministeriet havde beregnet. De fik alene oplyst statens merprovenu ved at ændre støtten og beløb, som viste delmængder af de samlede støtteudgifter. Ministeriet har oplyst, at det er normal praksis kun at oplyse om konsekvenserne i forhold til den eksisterende lovgivning, og da hverken Folketinget, forligspartierne eller de enkelte ordførere efterspurgte oplysninger om de samlede udgifter, videregav ministeren ikke oplysningen på eget initiativ.
Rigsrevisionen finder, at ministeriets forventninger til de samlede udgifter til støtten til solcelleanlæg var centrale oplysninger, og at de ville have givet Folketinget og forligspartierne et mere fyldestgørende grundlag for at vurdere de økonomiske konsekvenser ved den foreslåede ændring af støtten til solcelleanlæg.
Oplysninger til Folketinget om finansieringen
Forligspartierne aftalte i slutningen af 2012, hvordan solcelleudbygningen skulle finansieres frem til 2020. Denne finansiering hvilede på antagelsen om solcelleanlæg med i alt 230 MW på overgangsordningen. Allerede inden Folketinget vedtog lovændringen, vidste klima-, energi- og bygningsministeren, at finansieringen ikke var tilstrækkelig. I maj 2013 oplyste ministeren, at der var aftalt finansiering for op til 800 MW frem til 2020. Ministeren oplyste imidlertid ikke, at denne finansiering byggede på en antagelse om 230 MW solcelleanlæg på den gamle støtteordning, som på det tidspunkt var markant overskredet. Derfor konstaterer Rigsrevisionen, at ministerens oplysning ikke var fyldestgørende.
Læs hele Rigsrevisionens rapport her.
