23948sdkhjf

P+P Arkitekter udnævner to associerede partnere

Mads Thomsen og Anders Lunde Jacobsen slutter sig nu til ledelsen i P+P arkitekter, som i forvejen består af arkitekterne Jens J. G. Jakobsen og Erik Rønde Andersen.
Gennem en udvidelse af ledelsen ønsker P+P Arkitekter at sætte yderligere fokus på konkurrenceområdet samt udvikling af virksomhedens bæredygtighedsprofil.

- De nye udnævnelser understreger vores klare ambition om at være en dynamisk, energisk og visionær tegnestue, og vi er stolte af at kunne udvide ledelsen med disse to kreative og seriøse medarbejdere, siger administrerende direktør Erik Rønde Andersen.

Mads Thomsen får ansvar for tegnestuens udviklingsområder med særligt fokus på bæredygtighed samt markedsføring, mens Anders Lunde Jacobsen bliver ansvarlig for tegnestuens konkurrencer og grafiske profil.

I sin tid hos P+P Arkitekter har de to nye partnere udviklet og ledet en række spændende projekter som ombygning og revitalisering af 169 boliger i Kolstrup ved Aabenraa, 63 bæredygtige almene boliger i Egå, Plejecenter Fjordstjernen på Holbæk Havn, og SOSU Skolen i Thisted – en skole, der er udvalgt som pilotprojekt for den nye DGNB-certificering af skolebyggeri.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.142