23948sdkhjf

Ny byskole på vej i Struer

Atra Arkitekter har fået til opgave at lave en skitse for, hvordan den nye byskole i Struer, Lydens By Skole, kan komme til at se ud.
Struer Kommune er i fuld gang med at undersøge mulighederne for at finde penge til at bygge en ny byskole, som har fået navnet Lydens By Skole.

Initiativet til Lydens By Skole kommer fra en forældregruppe og støttes af en række virksomhedsejere. Struer Kommune har nu formelt overtaget projektet og har bedt Atra Arkitekter fra Holstebro om at lave en skitse, der viser, hvordan en Lydens By Skole kan komme til at se ud.

Lettere andgang til finansiering med en konkret plan
En konkret skitse skal gøre det nemmere at søge blandt andet fonde om penge til at bygge skolen. Arbejdet sker i et tæt samarbejde mellem en styregruppe og arbejdsgrupper, hvor der både sidder forældre og repræsentanter fra Struer Kommune.

- Vi er lige nu i fasen med at finde penge, og vi har fra politisk side tilkendegivet over for alle interessenter, at vi ønsker gennemsigtighed. På den måde kan alle følge med i, hvordan det går med at finde penge til dette meget store projekt. Vi vender alle sten for at finde de penge, det kræver for at rejse en ny skole i Østre/Gimsing-området, påpeger formanden for Børne- og Uddannelsesudvalget, Steen Jakobsen.

Tidsfristen for undersøgelserne er februar 2015, så der er ifølge formanden brug for at arbejde hurtig i styregruppen.

Struer Kommune har indgået en aftale med konsulentfirmaet Team2 om fundraising, da der også skal findes eksterne midler for at bygge Lydens By Skole.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094