23948sdkhjf

Begrænset interesse for byggeri af Vig Hallen

For meget arbejde med at udarbejde tilbuddet kombineret med frygt for, at et større firma løber med opgaven, holder flere lokale håndværkere fra at byde ind på byggeriet af den nye Vig Hal til 55 millioner kroner.
Odsherred Kommune har netop sendt den nye Vig Hal i udbud. Projektet, der er blevet udformet som en multihal, skal erstatte den gamle Vig Hal, som nedbrændte i august 2012.

Læs også: Grønt lys til nyt halbyggeri

Byggeriet af den nye hal er udbudt i 10 fagentrepriser. Men interessen for at byde ind på entrepriserne eller indgå i samarbejde for at vinde dem er begrænset blandt de lokale håndværkere. Det skriver Nordvestnyt Holbæk/Odsherred.

For meget papirarbejde på en usikker opgave
Udbuddet er ifølge mange af de lokale håndværkere, avisen har talt med, for bureaukratisk at give sig i kast med for mindre firmaer.

Forslaget om at samarbejde for at vinde entrepriserne er det heller ikke alle, som giver meget for:

- Håndværkerne vil hele tiden mele deres egen kage. Jeg er sikker på, at i sidste ende kommer de store firmaer udefra og tryner os. Hvis vi ønsker en almindelig avance på 20 procent, så vil de store udefra æde det med tilbud om tre eller fire procent avance, siger Jens Erik Christiansen fra Vejrhøj Energi og VVS til Nordvestnyt.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.085