23948sdkhjf

To besøg er ikke altid nok

Det var ikke alle byggepladser, der havde lært lektien, da Arbejdstilsynet mandag var på besøg på de byggepladser, der ikke havde styr på sikkerheden ved en lignende aktion for to uger siden.
Til trods for at det var kendt, at der ville blive gennemført en opfølgningsaktion, blev der igen givet reaktioner for alvorlige overtrædelser af arbejdsmiljøloven på 48 af de 116 besøgte byggepladser.

På aktionen mandag den 1. september besøgte Arbejdstilsyn igen de byggepladser, der ved første besøg den 19. august havde fået et strakspåbud eller et forbud.

101 nye strakspåbud og forbud
Heldigvis havde de fleste byggepladser taget ved lære af det første besøg og klarede tilsynet uden, at det gav anledning til nye reaktioner.

Desværre var der dog alt for mange byggepladser, der stadig ikke havde styr på sikkerheden, hvilket resulterede i, at der ved aktionen blev givet 101 nye strakspåbud og forbud.

I lighed med tidligere aktioner blev de fleste reaktioner også denne gang givet for forhold, hvor der var risiko for, at personer kunne falde ned fra højden. Det er ikke mindst et område, der er fokus på, fordi det ofte har meget alvorlige konsekvenser, hvis uheldet er ude.

Desuden var der ved aktionen fokus på følgende områder:
• Fare for at falde og snuble i samme niveau
• Fare for at komme til skade ved manuel håndtering
• Risici for nedfaldende genstande
• Anden alvorlig fare der ikke vedrører fokusområderne
• Fællesforanstaltninger og bygherrens pligter.

De byggepladser, der to gange i træk har haft alvorlige problemer med sikkerheden, vil nu blive holdt i kort snor og kan se frem til yderligere besøg fra Arbejdstilsynet i den nærmeste fremtid.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109