23948sdkhjf

Richardt Thomsen i fuld gang med samarbejdspartners hovedkontor

Allerede inden jul forventer byggefirmaet fra Brønderslev, at HG Electric kan tage det nye hovedkontor på havnen i Frederikshavn i brug. Den 4. september er der rejsegilde på 600 m² store bygning på Trindelen.
Frederikshavnerne kan se frem til et markant byggeri på den grund, som i mange år husede Restaurant Hyttefadet. HG Electrics administration får plads på første sal. Her bliver en rød kasse en åben terrasse, hvor medarbejdere og gæster kan nyde udsigten over vandet. Lageret placeres i stueetagen med 4,5 meter til loftet.

Det er Richardt Thomsen fra Brønderslev, én af HG Electrics samarbejdspartnere, som bygger firmaets nye hovedkontor i Frederikshavn. Richardt Thomsen har netop bygget ny Skoda-forretning i Hjørring, og her var det HG Electric, som havde ansvaret for den fulde el-entreprise.

Det er Arkinord i Frederikshavn, som har tegnet HG Electrics nye hovedkontor, som domineres af beton og glas, men hvor den røde kasse er en spændende kontrast. Desuden binder en hvid kant hele bygningen sammen.

HG Electric er et 100 procent dansk aktieselskab, der siden etableringen i 2004 har været en del af den norske koncern Hareid Group. Indtil 2012 satsede HG Electric udelukkende på den maritime branche. I 2012 udvidede HG Electric sine aktiviteter til også at omfatte elektriker-arbejde på land. Det skete i første omgang med en afdeling i Grønland, og sidste år kom Danmark med, og her er man allerede oppe på 18 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109