Syddansk Universitet klar med flere rammeaftaler
For at samle sine indkøb af håndværkerydelser udbyder Syddansk Universitet (SDU) nu 15 rammeaftaler for blandt andet tømrer-, el-, VVS- og tagdækningsarbejde.
SDUs afdelinger på Fyn er centrum for rammeaftalerne, da disse udgør omkring 90 procent af den samlede omsætning. Dog indeholder aftalerne option på vedligeholdelsesarbejde på universitets øvrige adresser rundt om i Danmark. (Esbjerg, Kolding, Sønderborg og Slagelse).
Der vil blive indgået en delaftale pr. fagområde, med mellem en og tre leverandører.
Hvis universitetet finder det relevant, vil man ved tildeling af vedligeholdelsesopgaver i de enkelte delaftalers områder stille krav om sociale klausuler.
De 15 delaftaler er fordelt således:
Delaftale 1: Tømrerarbejde
Delaftale 2: Kloak-, jord- og betonarbejde
Delaftale 3: Gartnerarbejde
Delaftale 4: Smedearbejde
Delaftale 5: Glarmesterarbejde
Delaftale 6: Malerarbejde
Delaftale 7: Gulvbelægningsarbejde
Delaftale 8: Tagdækningsarbejde
Delaftale 9: El-arbejder, herunder IT-netværk og lignende installationer
Delaftale 10: Ventilationssystemarbejde
Delaftale 11: VVS-arbejde
Delaftale 12: Kølingsarbejde
Delaftale 13: Låseservice
Delaftale 14: Sprinklerarbejde
Delaftale 15: Glas- og alufacadearbejde
Fristen for at ansøge om prækvalifikation er den 3. september 2014.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.