23948sdkhjf

Ny dagligvarebutik på vej i Nykøbing Falster

En bygherre står klar til at opføre en ny tankstation og dagligvarebutik i det nordlige Nykøbing. En ny lokalplan skal bane vejen for projektet.
Guldborgsund komunes teknik- og miljøudvalg vedtog den 20. august at sende et lokalplanforslag, som skal give mulighed for en centerbebyggelse på hjørnet af Gaabensevej og Nordensvej i Nykøbing Falster, i otte ugers offentlig høring.

Lokalplanforslaget giver mulighed for en dagligvarebutik og et tankanlæg samt, at en eksisterende bilforhandler kan bibeholdes. Inden for lokalplanområdet må der således maksimalt opføres 1.000 m² bruttoetageareal til butiksformål. Bruttoetagearealet til den enkelte butik må ikke overstige 1.000 m² for dagligvarehandel og 500 m² for udvalgsvarehandel.

Der er arbejdet med, at nogle af de eksisterende grønne træk fra en eksisterende lokalplan videreføres. Overfladevand fra området ledes til regnbede og videre til et bassin, hvor det kan nedsives i overensstemmelse med kommunens klimaplan.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11