23948sdkhjf

El-team Vest sætter strøm til 13.000 m² havnecenter

Et solcelleanlæg på 60.000 kWh er del af den el-entreprise, som El-Team Vest skal udføre på Aarhus Havns nye store domicil.
Byggeriet af det kommende Havnecenter i Aarhus er i gang, og på havnens 13.000 m² store domicil er det El-Team Vest, der står for at udføre el-arbejdet.

El-entreprisen på projektet omfatter blandt andet solcelleanlæg på hele 60.000 kWh samt et arkitektonisk og energibesparende belysningsprojekt udelukkende med LED-lamper, oplyser direktør i El-Team Vest, Søren Jochimsen, til Building Supply.

Arbejde til unge og gamle
For El-Team Vest indebærer opgaven, at der kommer til at være mellem 6 og 10 mand fra firmaet på byggepladsen på Østhavnen i Aarhus.

Projektet giver også beskæftigelse til lærlinge, da Aarhus Havn har stillet krav om en række uddannelsespladser i hele byggeperioden. Hos El-Team Vest betyder det, at der kommer til at gå to lærlinge som en del af aftalen på projektet.

Havnecenteret kommer til at indeholde både kontorer, værksteder, faciliteter til havnearbejdere, lagerfaciliteter og cafeteria. I tilknytning til Havnecenteret bliver der desuden opført en gate samt et truck-stop.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111