23948sdkhjf

Østjysk installatørvirksomhed udvider

Tidemann & Enevoldsen i Hedensted runder 25 medarbejdere med købet af Hatting El.
Det skriver hsfo.dk.

- Hatting El er jo en forretning med en lang lokal historik og mange loyale kunder, og vi har ingen intentioner om at foretage store strukturelle ændringer. Begge firmaer vil da også fortsætte som selvstændige enheder, fortæller Niels Peter Enevoldsen fra Tidemann & Enevoldsen til avisen.

Tidemann & Enevoldsen har ud over hovedsædet i Hedensted også afdelinger i Kolding, Skanderborg og nu også Hatting ved Horsens. Købet betyder også, at firmaet når 25 medarbejdere.

Tidemann & Enevoldsen ApS blev etableret i 2004. Firmaet havde i 2013 et overskud før skat på 324.109 kroner og en bruttofortjeneste på 5,58 millioner kroner.


Original artikel: http://hsfo.dk/article/20140822/ARTIKLER...
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078