23948sdkhjf

Solar-koncernen skal øge indtjeningen

Solar A/S har forbedret bundlinjen i årets første seks måneder, men kæmper fortsat med underskud. Koncernchef betegner det danske marked som ”historisk svagt”.
- Vi skal forbedre vores indtjening. Det er klart for enhver. Vi er i et geografisk markedsområde uden stor vækst, så forbedringerne kommer ikke til os udefra. Det bliver et langt sejt træk at vende skuden.

Koncernchef Anders Wilhjelm melder klart ud med offentliggørelsen af Solars halvårsregnskab. Teknikgrossisten har i første halvår omsat for over 5,5 mia. kroner, men blot realiseret et driftsoverskud (EBITA) på ca. 6 mio. kroner. Det er dog en forbedring fra et driftsunderskud på ca. 12 mio. i første halvår i fjor. Resultatet på bundlinjen er et underskud på 49 mio. kr. før skat mod et underskud på 74 mio. kr. i samme periode sidste år.

- Hovedparten af vores selskaber havde negativ vækst i 2. kvartal, og vi ser et historisk svagt dansk marked, som har skuffet os. Det giver os en ugunstig effekt af vores geografiske miks. På trods af faldende toplinje forventer vi fortsat vækst i EBITA på koncernniveau sammenholdt med 2013, men nu på et lavere niveau end tidligere bebudet. Samlet set for koncernen ser vi ikke umiddelbart nogen større forandring af vores markedsforhold i 2015."

Ifølge Anders Wilhjelm arbejder Solar konstant på at gøre den eksisterende forretning mere effektiv. Han fastslår, at vejen til en bedre bundlinje går gennem kunderne.

- Vi har fokus på kunderne i alt, hvad vi gør. Vi har eksempelvis styrket den måde, vi køber ind på vegne af kunderne, for at vi til enhver tid sikrer dem de bedste produkter og løsninger. Vi har en pligt til både at lytte og positivt udfordre kunderne, så vi kan finde den allerbedste løsning for lige netop dem, siger koncernchefen.

Solar havde i 2013 en omsætning på ca. 11,4 mia. kroner og beskæftiger i dag omkring 3.300 medarbejdere. Koncernen er for øjeblikket ved at flytte sit hovedsæde fra Kolding til Vejen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.104