23948sdkhjf

Loxam investerer stort i nye moduler

Materieludlejeren mærker stigende aktivitet på byggepladserne, og de nye enheder køres praktisk talt direkte fra leverandøren og ud på kundernes byggepladser.
Loxam har netop indkøbt et stort antal af forskellige moduler, og der er allerede rift om at leje de mange nye mandskabs-, kontor- og servicemoduler og ikke mindst letvogne.

70 af de nye moduler er allerede leveret, og i alt forstærker virksomheden sin beholdning af udlejningsmoduler med 130 nye enheder i 2014.

- Vi har brugt en del ressourcer de seneste år på at forbedre kvaliteten af vores moduler og på at servicere vores kunder. Det ser vi resultatet af nu, hvor vores faste kunder bestiller mere, og hvor nye kunder kommer til efterhånden, som der er kommet lidt mere gang i byggepladserne. Derfor er det kærkomment, at vi netop nu forstærker vores udvalg markant med nye investeringer i mange nye moduler. De nye enheder køres praktisk talt direkte fra leverandøren og ud på kundernes byggepladser, siger afdelingsleder hos Loxam i Greve, Per Petersen.

Loxam har 26 afdelinger i Danmark med i alt 210 medarbejdere og råder via det internationale netværk over en materielportefølje på mere end 200.000 enheder.

Blandt de nye moduler er en større sending letvogne, som Loxam med succes har investeret i inden for de seneste par år. Nogle af letvognene er mandskabsvogne, mens andre er miljøvogne med bad og toilet. Per Petersen hæfter sig især ved, at der er indkøbt nye 6-mands pionervogne, hvor man hidtil har haft en 4-mands model.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094