23948sdkhjf

Plastpionér - nu 50 år i Danmark

Fra Østjylland til Østeuropa. Fra faldstamme til fiberoptik. Plastrørsproducenten Wavin er en af plastens pionerer i Danmark og har været med siden ”plastfeberens” begyndelse. I år fejrer Wavin 50 års jubilæum i Danmark – i en tid med vækst på dagsordenen.
Siden grundlæggelsen af Wavin den 15. maj 1957 er det stort set kun gået fremad for virksomheden. I dag er Wavin en af Danmarks førende plastproducenter med 480 medarbejdere i Hammel og Horsens. Hovedsædet i Hammel uden for Århus producerer mere end 4.000 forskellige rør og fittings til gulvvarme, transport af drikke- og spildevand, håndtering af regnvand og beskyttelse af el- og lyslederkabler. Alle anvender dagligt Wavins produkter – blot uden at være opmærksomme på det.

Det skal fejres!
Den 15. maj 2007 er dagen, hvor Wavin fejrer 50 års jubilæum. På dagen afholdes en stor kundereception i virksomheden med spændende foredrag af bl.a. Frank Panduro, direktør for Horsens Ny Teater, og bakkesangerinde Karen-Marie Lillelund, der skal tale om humor i ledelse.

- Vi syntes, det var på sin plads at gøre noget særligt. Wavin har været pionér i udviklingen af plastrør i hele Europa, og vi har gennem årene produceret mange tusinde kilometer rør. Rør til den usynlige, men helt uundværlige infrastruktur, der sikrer os rent drikkevand fra vandværkerne, gode kloaksystemer, komfortabel gulvvarme og hurtig adgang til Internettet via fiberoptik i kabel-rør, siger Ole Arenfeldt Jensen, adm. direktør hos Wavin.

En virksomhed i vækst
- De seneste år har Wavin haft meget fokus på vækst via opkøb, der har styrket positionen i Norge, Sverige og Finland. Opkøbene har også medført, at vi i dag har et stærkt produktprogram og på mange felter er totalleverandør. Senest med købet af Polyfemos i Norge i 2007, der styrker os på kabelområdet - et centralt vækstområde i de kommende år, fortæller Ole.

Et andet interessant vækstområde er håndtering af regnvand. I den seneste tid har der været mange eksempler på, at de eksisterende kloaksystemer ikke kan klare de øgede mængder af regnvand, og statistikkerne taler sit klare sprog: de kraftige regnskyl på vores side af jordkloden fortsætter fremover.

Wavin har altid haft en finger på pulsen og opfundet produkter, der passer nøjagtigt til samfundets krav. Det er i høj grad sket i tæt samarbejde med kunderne, da fokus er på at udvikle produkter, der letter arbejdet i rørgraven.

Og det ser ud til, at der også i de kommende mange år vil være masser af områder, hvor der er behov for Wavins produkter og kompetencer. I dag anvendes plastprodukter overalt – og intet tyder på, at forbruget vil mindskes. Plast er stort set uforgængeligt og nemt at genbruge. I læng-den er det derfor et materiale, der er til fordel for både miljø og økonomi.

Wavin i Danmark, også kaldet Nordisk Wavin i koncern-sprog, er en del af den hollandske Wavin-koncern, der er repræsenteret i 27 lande og beskæftiger 7.300 medarbejdere. Det var Nordisk Wavin, der blev springbrættet til resten af Norden og Baltikum.

Kilde: Wavin / www.wavin.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.089