23948sdkhjf

HTH gør et nyt forsøg i Tyskland

Køkkenproducenten satser på at få del i et kommende byggeboom på det nordtyske marked.
HTH forsøgte for år tilbage – uden succes – at få foden ind på det tyske marked. Nu er det blevet tid til et nyt forsøg, og direktør Lars Bay-Smidt øjner et stort potentiale i den nordtyske region.

- Alene i området nord for Hamborg til grænsen er der planlagt mere boligbyggeri i de næste fem år, end i hele Danmark, pointerer han i et interview med JyskeVestkysten.

HTH slog i foråret dørene op for en butik i Neumünster, der er etableret i tilknytning til en af HTH's samarbejdspartnere, Huskompagniet, der selv satser på at få del i det forventede nordtyske byggeboom.

Satsningen på det tyske marked kommer på et tidspunkt, hvor omsætningen er ved at være tilbage på niveauet fra før finanskrisen, og også indtjeningsmæssigt ser det godt ud.

- I 2013 tjente vi 190 millioner kroner på driften, og det er det bedste nogensinde, siger Lars Bay-Smidt i interviewet, hvor han også løfter lidt af sløret for HTH’s kommende produktlanceringer.

Her har man hentet inspiration fra campingindustrien i bestræbelserne på at skabe køkkenløsninger med masser af teknologi og funktionalitet til storbyens boliger, hvor det ofte kniber med pladsen.
Læs mere om: HTH
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078