Mandatsvig – ikke bestikkelse
Landsretten har besluttet, at de tiltalte i Carl Bro-sagen ikke kan anklages for bestikkelse, kun for mandatsvig.
Baggrunden for denne afgørelse er, at tidligere statsadvokat Henning Thiesen den 19. april 2005 på tv udtalte ”at pengene ikke var brugt til bestikkelse, men var havnet i de tiltaltes egne lommer”.
De tre involverede i sagen er tidligere chefer i Carl Bro Projektudvikling, og de er nu, efter rettens afgørelse, tiltalt for mandatsvig i forbindelse med to tyske byggeprojekter i 1998 og 2000.