23948sdkhjf

Fremgang på bundlinjen hos Nobia

Den svenske køkkenproducent oplever status quo på det nordiske marked, mens væksten i Storbritannien aftager.
Med en samlet omsætning på 3,314 mia. svenske kr. (2,669 mia. kr.) var der tale om en fremgang på 52 mio. svenske kr. (41,9 mio. kr.) for Nobia i første halvår af 2014. Den svenske køkkenproducent melder dog om en organisk vækst på -3 procent, og fremgangen i omsætningen kan blandt andet tilskrives en positiv valutakurseffekt.

Resultat efter skat endte på 192 mio. svenske kr. (154,6 mio. kr.) mod 137 mio. svenske kr. (110,3 mio. kr.) i første halvår 2013.

- Salget i andet kvartal påvirkedes af et lavere antal leveringsdage sammenlignet med året før. Koncernens bruttomarginal for de seneste tolv måneder er igen på rekordniveau, og driftsmarginalen i kvartalet er den højeste i seks år. Reduktionen af sortimentets kompleksitet fortsætter, og overgangen til den fælles koncern-målestandard i Magnet fortsætter som planlagt. Næste skridt for at gennemføre dette skifte er den finske virksomhed, siger koncernchef Morten Falkenberg i en kommentar.

Nobia vurderer markedsudviklingen som uforandret sammenlignet med sidste år. Det betyder, at det britiske marked stadig vokser, mens markederne i Nordeuropa og Kontinentaleuropa har oplevet en flad udvikling.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.081