23948sdkhjf

Ny økonomidirektør til Schneider Electric Danmark

42-årige Omar Akrout er netop tiltrådt stillingen som økonomidirektør og CFO i Schneider Electric Danmark.
Som CFO får Omar Akrout det overordnede ansvar for alt vedrørende økonomi, controlling og regnskab i Schneider Electric Danmark, der dækker seks forretningsenheder indenfor elektrisk distribution og energioptimering. Virksomheden har over 1.000 medarbejdere på syv lokationer i hele landet.

Omar Akrout, der er tunesisk og fransk af baggrund, har været i den internationale Schneider Electric-koncern i over otte år og kommer fra en stilling som CFO for de arabiske Golfstater i Cimax, der er et af Schneider Electrics globale datterselskaber. Han har tidligere været en del af det globale team, som står bag interne auditeringer i Schneider Electric-koncernen, og han har også besat stillingen som CFO for Schneider Electric i Algeriet. Omar Akrout er uddannet teleingeniør og har en master i International Finance fra HEC i Paris.

- Schneider Electric er en utroligt spændende virksomhed, og jeg glæder mig til at komme tæt på de danske kunder og få en god forståelse for markedet, deres forretning og behov. Som noget af det allerførste skal jeg besøge vores store kunder og lære om dem, for i min optik er branchekendskab og kundeforståelse afgørende faktorer for at skabe succes i min funktion. Vores indsigt i og brug af markedsanalyser gør os til en værdifuld både intern og ekstern partner i en branche i rivende udvikling, forklarer Omar Akrout.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.091