23948sdkhjf

Nyt facadesystem i brug på Egedal Rådhus

Poul Sejr Nielsen har for første gang taget et nyt ventileret facadesystem i brug i arbejdet med at montere 5.000 m² facade på det nye Egedal Rådhus.
Det nye Egedal Rådhus og Sundhedscenter skal være et bæredygtigt forbillede for offentligt byggeri, og overholder blandt andet 2020-kravene til energiforbrug.

Men byggeriets bæredygtige profil stiller også krav om et nyt facadesystem, som opfylder kravet om uorganiske materialer. I tæt samarbejde med arkitekt, entreprenør og leverandører har Poul Sejr Nielsen udviklet en ny facadeløsning for at løse opgaven.

Læs også: Nyt rådhus-projekt afsløret i Egedal

Firmaet overtog den rå betonfacade i marts og er nu i fuld gang med opgaven, der sluttes af i august.

Hurtig montage med nyt system
- Vi har anvendt et nyt montagesystem udført i rustfrit stål og aluminium. Det består af vinkler, der monteres med en særlig kuldebrosafbrydelse på betonen. Her kan håndværkerne hurtigt og sikkert montere 280 mm. isoleringsbatts i et lag. Afsluttende monteres lodrette og vandrette lange aluprofiler. Med en speciel krog ophænges og fastgøres skiferpladerne til sidst, forklarer produktionsdirektør Peter Bentsen, Poul Sejr Nielsen. Han tilføjer:

- Der er flere fordele ved det nye montagesystem. Det er designet til en hurtig og rationel montage af skiferstenene med mulighed for at optage de tolerancer, der er i betonelementerne. Det betyder, at resultatet bliver meget nøjagtigt. Skiferen sidder snorlige.

Læs også: Züblin underskriver kontrakt om nyt rådhus

Facadekonstruktionen er udført i uorganiske materialer, som blandt andet eliminerer risikoen for skimmelsvamp.

Alt udføres i egenproduktion
Poul Sejr Nielsen monterer cirka 75.000 naturskifer på facaden, i alt 5.000 m² og inddækker 355 vindueslysninger i antracit grå zink. Alt arbejde med montagesystem, isolering, zink og skifer udføres i egenproduktion med et sjak på 10 mand.

Facadeentreprisen løber op i 12 millioner kroner.

Rådhuset tages i brug efter sommerferien, og indvies af Dronningen den 18. november.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094