23948sdkhjf

Byggesektorens forventninger falder fortsat

Bygge- og anlægssektorens forventninger til de kommende tre måneder er faldet fra 11% i marts til 6% i april, korrigeret for sæsonudsving. Indikatoren er en sammenvejning af forventningerne til beskæftigelse og ordrebeholdning.
Den sæsonkorrigerede indikator for beskæftigelse er faldet fra 1% til -4%, mens den sæsonkorrigerede indikator for omsætning er faldet fra 8% til -1%. Den sæsonkorrigerede indikator for ordrebeholdning er faldet fra 20%. til 16%.

Virksomheder, der repræsenterer 28% af beskæftigelsen i bygge og anlæg, oplyste ultimo marts 2007, at mangel på arbejdskraft var årsag til produktions-begrænsninger. Det er en stigning i forhold til sidste måned, hvor det tilsvarende tal var 26%.

Samlet set vurderer bygge- og anlægssektoren, at den faktiske udvikling for beskæftigelse, omsætning og tilbudspriser ved licitation for perioden januar til marts har været dårligere end forventet. For glarmestre samt anden bygge- og anlægsvirksomhed har den faktiske udvikling for beskæftigelse, omsætning og tilbudspriser ved licitation dog været betydelig bedre end forventet.

Kilde: Danmarks Statistik - www.danmarksstatistik.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078