23948sdkhjf

Stor millionaftale til Petri & Haugsted

Anlægs- og ledningsentreprenøren sikrer sig strategisk vigtig rammeaftale hos TDC.
Petri & Haugsted AS har indgået en toårig rammeaftale med TDC A/S på entreprenørarbejdet i forbindelse med kobberkommunikationsledninger i København og i Nordsjælland.

Kontrakten omfatter både anlægs- og driftsopgaver og kan yderligere forlænges to gange et år. Værdien af kontrakten forventes årligt at være på cirka 30 millioner kroner og er strategisk vigtig, fordi ledningsarbejder i rammeaftaler er en af Petri & Haugsteds kerneydelser.

- Vi har tidligere udført arbejde på TDC’s kobberledninger, og vi glæder os til at genoptage det gode samarbejde, hvor vi sammen konstant har fokus på leveringstider og kvaliteten af arbejdet til TDC’s kunder, fortæller direktør Jacob Thor Hansen,.

Petri & Haugsted omsætter årligt for omkring 220 mio. kr. og beskæftiger 260 medarbejdere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079