23948sdkhjf

Keops sælger ejendomme for 680 mio. svenske kroner

Keops har i dag indgået aftale om salg af to svenske centerejendomme for en samlet pris på 680 mio. sek. Salget omfatter et centerbyggeri i Borlänge samt terminalbygningen Knutpunkten i Helsingborg.
De to ejendomme sælges til den britiske investeringsfond Lathe Investments, der har specialiseret sig inden for drift og udvikling af butiks- og centerejendomme.

Ejendommene sælges som et led i Keops’ kontinuerlige arbejde med at optimere den eksisterende ejendomsportefølje gennem aktiv asset management – herunder også frasalg af enkelte ejendomme, som ikke matcher koncernens porteføljestrategi med hensyn til f.eks. anvendelse og geografi.

Efter transaktionsomkostninger forventes salget af ejendommene (der er erhvervet af Keops i 2005/06) at indbringe ca. 65 mio. kr. i likviditet og en avance før skat på ligeledes ca. 65 mio. kr. i forhold til den bogførte værdi pr. 30. september 2006.

De to centerejendomme overdrages til køber 23. maj 2007.

Ledelsen fastholder herefter de senest udmeldte forventninger til Keops-koncernens samlede resultat før skat for indeværende regnskabsår. Forventningerne til resultat før skat for 2006/07 udgør således 450-650 mio. kr. inklusive værdireguleringer af ejendomme og gæld.

Kilde: Keops - www.keops.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08