Projektkonkurrence om byudvikling i Middelfart
Partnerskabet bag KlimaByen i Middelfart udbyder nu den tofasede projektkonkurrence: »Byudvikling gennem klimatilpasning i kvarteret omkring Kongebrovej i Middelfart«.
Partnerskabet bag KlimaByen i Middelfart, Middelfart Spildevand A/S, Middelfart Kommune og Realdania, betragter klimatilpasning som en væsentlig drivkraft for — og en vigtig finansieringskilde til — fremtidens byudvikling. Projektet i Middelfart skal bruges som løftestang for byudvikling og skal have demonstrationsværdi for andre kommuner og forsyninger med lignende udfordringer. Det skal give værdi i en lokal kontekst ved at håndtere regnvandet på overfladen som supplement til installationer i jorden.
Læs også: Danmarks smukkeste klimatilpasning klar til konkurrence
Regnvandet skal gøres til et synligt element i bybilledet. En af forudsætningerne for at kunne håndtere regnvandet på overfladen er, at både offentlige og private arealer tages i brug. Derfor er der fra start lagt op til en aktiv dialog med områdets borgere og øvrige brugere/interessenter.
Resultatet af den tofasede projektkonkurrence realiseres efterfølgende som nyskabende eksempler på, hvordan man kan vende udfordringen med store regnmængder og oversvømmelser til et aktiv. Det kan fx ske gennem nye, grønt udformede veje, hvor bilernes hastighed sænkes, så det bliver både trygt og oplevelsesrigt at færdes til fods eller på cykel.
Projektforslagene skal tage udgangspunkt i klimatilpasningens byudviklingsmæssige potentiale, herunder komme med forslag til helhedsorienterede løsninger, som håndterer klimatilpasningsudfordringer, men som også giver en miljømæssig, økonomisk og social/rekreativ merværdi.
Konkurrence læner sig op ad forprojekt
Projektområdet er på godt 450.000 m² og har en højdeforskel på omkring 38 meter — fra kote 40 til kote 2 — ved Havnegade. Området strækker sig fra villakvartererne i Middelfarts vestlige udkant gennem den centrale by og til den gamle bydel ved havnen. Dermed repræsenteres nogle væsentlige områdetyper, herunder nyere parcelhuskvarterer, villakvarterer, rekreative områder, kirkegårde, en historisk allé, et ældrecenter, lejeboliger samt byens historiske bykerne.
Partnerskabet har sammen med Orbicon A/S og SLA A/S gennemført et forprojekt i forhold til design af virkemidler til håndtering af regnvand i projektområdet. Resultatet heraf vil indgå i konkurrencegrundlaget.
Med udgangspunkt i forprojektet skal konkurrencedeltagerne derfor medvirke til at frembringe nyskabende klimatilpasningsløsninger, der kobler tekniske løsninger til regnvandshåndtering med en landskabsarkitektonisk bearbejdning og derigennem sikre en klimarobust, grønnere, sjovere og sundere by — Danmarks smukkeste klimatilpasning.
Den samlede økonomiske ramme for håndværkerudgifter og arkitekthonorar ventes at ligge mellem 45 og 50 millioner kroner.
Projektkonkurrencens faser:
Første fase består i en prækvalifikationsdel og en konkurrencedel, således at Middelfart Spildevand A/S ved prækvalifikationen udvælger 5-6 egnede deltagere, som herefter får mulighed for at afgive konkurrerende projektforslag.
Den første fase forventes gennemført fra august til oktober 2014.
Anden fase af projektkonkurrencen er en forhandlingsrunde med vinderen eller vinderne af første fase. Forhandlingsrunden gennemføres rent formelt som et selvstændigt udbud med forhandling uden forudgående udbudsbekendtgørelse, hvor der alene forhandles med vinderen eller vinderne af første fase.
Anden fase forventes gennemført i perioden november 2014 til primo januar 2015.
Ved afslutningen af anden fase vil der blive indgået rådgiveraftale med den endelige vinder om rådgivning i forbindelse med landskabsarkitektarbejder, herunder projektopfølgning, projektering og tilsyn.
I anden fase vil vinderforslaget eller vinderforslagene skulle viderebearbejdes med fokus på at opnå realiserbare forslag. Orbicon A/S vil indgå som teknisk rådgiver og bidrage med tekniske input til konkurrenceforslagene i dialogen forud for aflevering af endelige løsningsforslag i anden fase.

Fristen for at ansøge om prækvalifikation er den 5. august 2014.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.