23948sdkhjf

Slagelse klar med Campus-plan

Gehl Architects og Dansk Bygningsarv er klar til at præsentere masterplan og byrumsanalyse for "Campus Slagelse - Midt i byen".
Med cirka 4.200 studerende på mellemlange og lange videregående uddannelser og godt 5.000 elever på grunduddannelser er Slagelse en større uddannelsesby på Vestsjælland.

Syddansk Universitet (SDU) etablerede sig i byen i 2007 og udvidede sine aktiviteter i 2009 med etableringen af SDU campussen ved stationen. Placeringen ved stationen er udgangspunktet i visionen for en ny, fælles campus med Syddansk Universitet og University College Sjælland (Sygeplejerske og Pædagoguddannelser) som hovedaktører.

De spændende visioner for et nyt campusområde ved Slagelse Station bliver præsenteret fredag den 27. juni. Rådgiverne Gehl Architects og Dansk Bygningsarv vil præsentere masterplan og byrumsanalyse for "Campus Slagelse - Midt i byen".

Bredt samarbejde om udviklingen
Projektet "Campus Slagelse - Midt i byen" er opstået i et samarbejde mellem Slagelse Kommune og de lokale afdelinger af Syddansk Universitet og University College Sjælland.

Masterplan og byrumsanalyse er delvist finansieret af Realdania, og skal danne afsæt for udviklingen af det nye campusområde ved Slagelse Station.

Præsentationen foregår fredag den 27. juni kl. 10-12.30 på SDU, Sdr. Stationsvej 28, lokale A 2.04 (indgang B).
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11