23948sdkhjf

Byggeriets aktivitetsniveau flader ud

Byggeriets aktivitetsniveau flader ud, og det gavner byggeriets aktører, mener cheføkonomer.
Afkølingen på byggemarkedet er til fordel og gavn for alle, mener cheføkonomerne og afmatningen vil være tydeligt mærkbar allerede i 2008. Det oplyser ErhvervsBladet.

Den nuværende aktivitet i byggebranchen stresser nemlig samtlige aktører i bygge- og anlægsbranchen.

- Der har været pres på både lønninger og materialepriser, og det vil ophøre, hvis akvivitetsniveauet falder til et mere normalt leje - det vil sige fem til ti procent. Det ønsker i virkeligheden de fleste byggevirksomheder, siger cheføkonom Jacob Brandt fra Håndværksrådet til ErhvervsBladet.

At aktivitetsniveauet falder skyldes flere faktorer: Faldende efterspørgsel efter nybyggede boliger; stigende udgifter til løn og materialer samt et stigende renteniveau.

Afmatningen vil også få betydning for beskæftigelsen i byggeriet. Økonomerne forudser, at mellem 10.000 og 35.000 ansatte vil forlade byggeriet i løbet af de næste par år.

Kilde: ErhvervsBladet – www.erhvervsbladet.dk

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062