Sanistål åbner i Ringsted
Sanistål fortsætter sit indtog på Sjælland og åbner sin 11. butik øst for Storebælt.
1.100 lyse og kundevenlige kvadratmeter og et professionelt personale med stor branche- og produktkendskab står klar til at tage imod.
- Sanistål har i forvejen en del kunder i området, som vi gerne vil gøre noget ekstra for, men vi regner da også med at udvide kundekredsen betragteligt, når vi slår dørene op. Ringsted-butikken er jo den seneste butik i en lang række af nye og moderniserede butikker over hele landet, og overalt har vi haft rigtig gode erfaringer med det butikskoncept, der nu kommer til Ringsted, siger kædedirektør i Sanistål, Dennis Vad Lauridsen.
På hylderne vil kunderne kunne finde alt fra VVS-produkter over håndværktøj, arbejdstøj og værktøjsmaskiner til Saniståls nye sortiment inden for elteknik. Ud over at præsentere et omfattende udvalg af Saniståls meget brede sortiment, vil butikken også fungere som nem indgang for områdets kunder til hele Saniståls organisation af ekspertise og service.
Kilde: Sanistål - www.sanistaal.dk