Bedre forhold for udlændinge
Underbetalte udlændinge på landets byggepladser er efterhånden ved at være et særsyn. Forholdene for udlændinge er efterhånden ved at være normale, lyder det fra TIB.
- Tidligere så vi ulovligheder og underbetaling overalt, men nu er det danske arbejdsgivere der ansætter arbejdskraften fra andre EU-lande. Det betyder at lykkeriddernes tid er ved at være forbi på de danske byggepladser, siger Peter Hougaard til DR.
Men det er stadig en stor udfordring for de danske fagforeninger, at der ikke kun tales dansk på de danske byggepladser, men i stadig større grad polsk og tysk, men med ansættelsen af fem tolke i BAT-kartellet vil man kunne intensivere indsatsen for at forbedre forholdene for de udenlandske arbejdskræfter.