Færre arbejdsulykker blandt unge
Ny undersøgelse viser, at arbejdsulykker blandt unge er et sjældnere og sjældnere syn.
Fra 1994 til 2005 er der tale om et fald i arbejdsulykker fra 689 til 566 blandt unge under 25 år.
Ifølge lektor Kirsten Jørgensen er det øgede fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed den direkte årsag til faldet i ulykker.
- Det har indgået i regeringens handlingsplan for et bedre arbejdsmiljø og i de kampagner og indsatser, der har været gennemført af myndighederne og arbejdsmarkedets parter, siger Kirsten Jørgensen.