Byggemarkeder mangler arbejdskraft
Byggemarkederne leder med lys og lygte efter arbejdskraft – og må i mange tilfælde sende folk på overarbejde.
På landsplan mangler Byggevarekæden XL 247 medarbejdere og Stark 150 medarbejdere - blot for at nævne to landsdækkende kæder.
Den manglende arbejdskraft har medført, at der trækkes store veksler på allerede ansatte i de danske byggemarkeder, men hos STARK Brødrene Bendtzen i Aalborg går det – trods alt.
- Selvfølgelig kunne jeg bruge flere folk. Vi benytter os af vikarer og medarbejderne er meget fleksible, siger Peter Schepler, direktør hos STARK Brødrene Bendtzen til DR.