Aarhus Letbane vil bygge 5.500 m² kontrolcenter
Aarhus Letbane ønsker at opføre kontrolcenter, værksted og depot for letbanetog ved Ringgadebroen i Aarhus.

Aarhus Letbane vil bygge et nyt værksted og kontrolcenter ved det eksisterende baneterræn. Syd for området ligger Banedanmarks værksteds- og kontorbygninger. (Kilde: Aarhus Letbane)
Her vil man bygge 5.500 m² kontrolcenter og et overdækket garageareal på cirka 8000 m², hvor der opstilles letbanetog. Garagen kan opføres både som en åben garage eller med aflukkede sider. Værkstedsbygning og garage forventes opført i en højde på maksimalt 10 meter.
For at sikre grundlaget for byggeriet har Aarhus Kommune sendt et forslag til en lokalplan for området i offentlig høring frem til 13. august 2014.