23948sdkhjf

Nye medejere i TS-gruppen

Den frivillige kæde af el-installationsvirksomheder har optaget tre nye virksomheder i medejerkredsen, der nu tæller 33 virksomheder.
El-installatørfirmaerne Aut. El-Inst. John Pedersen A/S i Assens, fa. Jens Byskov A/S i Ringkøbing og Brønderslev El-Teknik A/S bliver del af medejerkredsen i TS-gruppen henholdsvis den 1. april, 1. juni og 1. juli 2014.

- Med disse tre nye TS-centre er vi oppe på i alt 33 medejervirksomheder med over 40 lokationer i hele Danmark, og vi har en målsætning om at skulle være omkring 40 medejervirksomheder i alt, forklarer direktør i TS-gruppen, Mick Clausen.

Firmaer med cirka 60 ansatte
John Pedersen i Assens gennemgår et planlagt generationsskifte, hvorfor Stephan Andersen har overtaget den daglige styring af firmaet og ejerskab fra John Pedersen, der dog fortsætter i firmaet. Firmaet har 14 ansatte ud over Stephan Andersen og John Pedersen.

Brønderslev El-Teknik er i dag ejet af Svend Jensen og har 23 mand ansat.

Jens Byskov i Ringkøbing, som er ejet af Peter Byskov Sandberg, har 20 ansatte, hvoraf fem arbejder i en afdeling i Spjald.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.281