23948sdkhjf

1. spadestik til 15.000 m² domicil-byggeri

Et af Esbjergs mest ambitiøse byggeprojekter i nyere tid, Esbjerg Strand, blev skudt i gang torsdag d. 22. maj med 1. spadestik på Semco Maritimes nye domicil. Se video fra dagen her.
18.000 m² helt ned til vandkanten i Esbjerg forvandles over de næste par år til nyt hovedkvarter for Semco Maritime.

Torsdag den 22. maj satte blandt andre finansminister Bjarne Corydon og Esbjerg-borgmester Johnny Søtrup spaden i jorden og tog den første spadestik til byggeriet af det 15.000 m² store domicil.

Det er PensionDanmark, der står bag byggeriet med en investering på 255 mio. kr. NCC er entreprenør, mens GPP Arkitekter og Rambøll er rådgivere. Byggeriet vil skabe over 200 nye arbejdspladser i opførelsesperioden.

Læs mere: NCC bygger nyt Semco-domicil i Esbjerg

Ønsket om et sundt indeklima og hensyn til miljø og klima har spillet en afgørende rolle i projektet.

- Det er et projekt, vi er meget stolte af. Vi sørger for, at de over 700 mennesker, der skal arbejde i bygningen, får et sundt indeklima med gode dagslysforhold og fleksibel ventilation alt efter, hvor deres kontorer er placeret. Bæredygtighed er også et omdrejningspunkt for ejendommen, der bliver en lavenergibygning og desuden DGNB certificeret, siger områdedirektør Nicolai Schultz, NCC Construction.

Først brik i ny bydel
Samtidig med at den 15.000 m² store
Fakta
Investor: PensionDanmark

Lejer: Semco Maritime A/S

Beløb: 255 millioner kroner

Areal: 15.000 m² med plads til 710 medarbejdere

Totalentreprenør: NCC

Arkitekt: GPP Arkitekter
Ingeniør: Rambøll

Forventet indflytning: Januar 2016

Det nye domicil certificeres som minimum i henhold til DGNB i kategorien sølv.
bygningen opføres vil Esbjerg Kommune udbygge infrastrukturen og dermed forbedre tilkørselsforholdene.

Byggeriet åbner op for en realisering af de ambitiøse planer omkring Esbjerg Strand Projektet. Mens domicilbyggeriet er i gang, vil Esbjerg Kommune også begynde på forberedelserne til den såkaldte basishavn – et område designet for lystbåde. Semco Maritime vil blive en del af et meget spændende område i rivende udvikling.

- Vi glæder os over, at vi har klarhed over vores fremtidige domicil, og at anlægsarbejder og byggeri nu kan sættes i gang. En samlet løsning i en ny og smuk bydel med havn og hav lige uden for døren er det helt rigtige for os. Samarbejdet med kommunen har været positivt, og vi glæder os over, at kommunen aktivt påtager sig at løfte opgaven med at sikre den nødvendige infrastruktur på de indfaldsveje, som skal betjene det nye område i byen. Samtidig er det positivt, at en professional aktør som Pension Danmark går ind i projektet med kapital og udviklingsekspertise, siger Steen Brødbæk, der er adm. direktør i Semco Maritime.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127