23948sdkhjf

Ringkøbing K får naturen som trækplaster

Ringkøbing K har netop præsenteret sit forslag til en udviklingsplan for Ringkøbings nye bydel. Et naturprojekt skal gøre området til en attraktion, allerede før de første huse er bygget.
Naturen skal komme før husene. Dét er grundidéen i Ringkøbing Ks forslag til udviklingen af Ringkøbings nye bydel, som blev præsenteret ved et informationsmøde på Ringkøbing Rådhus mandag aften.

Udviklingsplanen udgør grundlaget for at realisere Ringkøbing Ks vision om at udvikle et nyt, attraktivt bolig- og naturområde ud mod Ringkøbing Fjord, der med afsæt i stedets unikke placering og store herlighedsværdier skal gøre Ringkøbing til et mere attraktivt sted at bo.

Boligerne midt i naturen
Naturprojektet genskaber naturtyper, der er karakteristiske for det fjordnære område: enge, vådområder og skov. Disse blandes med nye typer træer, buske og blomster, som skaber et varieret plante- og dyreliv og gør naturoplevelsen i Ringkøbing K helt særlig. Desuden etableres en række nye aktiviteter, f.eks. en naturlegeplads, et fælleshus, en trækfærge og stisystemer, som binder Ringkøbing K sammen med Ringkøbing by og gør området tilgængeligt for alle.

Når naturen er skabt, kan byggeriet begynde. I forslaget til udviklingsplanen har Ringkøbing K arbejdet med tre overordnede bebyggelsestyper, som er tilpasset naturen i området: Eng-, skov- og såkaldte fortebebyggelser. En forte er et naturrum mellem husene, som opstår i takt med at bydelen udvikles.

- I Ringkøbing K kommer alle til at få adgang og udsigt til naturen og kort afstand til Fjorden. Ringkøbing K vil både rumme fritliggende huse og tilbyde nye, attraktive boligtyper, som f.eks. klyngehuse, rækkehuse, dobbelthuse og lejligheder. Hensigten med de tætte bebyggelsesformer er, at skabe steder, hvor mennesker kan mødes på tværs af generationer. Men det er helt op til de kommende beboere at beslutte, om man vil nyde privatheden i det naturskønne område eller om man ønsker at deltage i forskellige typer fællesskaber og bidrage til udviklingen af nye aktiviteter i området, siger projektdirektør Søren Adsersen.

Dialog og medindflydelse
Dialog og aktiv deltagelse i byudviklingen er én af Ringkøbing K’s visioner og alle er velkomne til at komme med kommentarer og ideer til forslaget til udviklingsplanen. Alle input, der modtages ind til den 30. juni, vil blive undersøgt og vurderet af Ringkøbing K, inden den endelige udviklingsplan vedtages.

Hvis man har lyst, kan man også deltage i udviklingen af naturprojektet og kommende attraktioner i området. Ligesom kommende bygherrer og beboere i Ringkøbing K får medindflydelse på de boliger, der opføres i den nye bydel.

- Forslaget til udviklingsplanen for Ringkøbing K viser nye perspektiver og veje for, hvordan moderne boligbebyggelse kan indpasses i balance med naturen og tilføre værdi - også tæt på fjord, strandbeskyttelseslinje og naturfølsomme områder. Otte eksempler på hvordan boligerne kan komme til at se ud kan ses i udviklingsplanen og give inspiration til kommende investorer og bygherrer. Nøgleordet for den kommende dialog med boligkøbere og investorer i Ringkøbing K er høj kvalitet. Vi glæder os meget til at se området tage form til glæde for udviklingen i Ringkøbing Skjern Kommune, siger Mette Lis Andersen, direktør i Realdania By.

Læs mere om Ringkøbing Ks forslag til udviklingsplan her.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11