23948sdkhjf

Kreativt centrum sikres med ventilationsprojekt

Bravida og Johnson Controls er hovedentreprenører på en ombygning af det centrale køleanlæg i Den Hvide Kødby i København. Alectia er rådgiver på projektet, som har et budget på 49 millioner kroner.
Gennem det meste af 1900-tallet skulle alle slagtedyr til København gennem Kødbyen, hvor de blev dyrlæge-kontrolleret, slagtet og parteret før distribuering til byens slagtere. I dag har Kødbyen udviklet sig til et centrum for det Københavnske kulturliv med gallerier, restauranter, klubber, barer, skoler og andre kreative virksomheder. Blandt lejerne er der dog fortsat virksomheder, der producerer og sælger fødevarer, og behovet for køl og frys fortsætter – nu også til formål som komfortkøl og server-køl og lignende.

Den Hvide Kødby blev indviet i 1934. Stedet var udstyret med et for tiden topmoderne køleanlæg, der muliggjorde håndtering og opbevaring af slagtekød på forsvarlig hygiejnisk vis. Da det eksisterende køleanlæg imidlertid bruger ammoniak som kølemiddel og potentielt udgør en risiko for omgivelserne i tilfælde af ammoniakudslip, er et omfattende miljøsikringsprojekt nu i gang.

Æstetiske udfordringer
Københavns Ejendomme udbød projektet med et budget på 49 millioner kroner i en konkurrence, som rådgivningsfirmaet Alectia vandt i februar 2013.

- Det er en spændende opgave med den særlige udfordring, at Den Hvide Kødby er totalfredet. Det betyder bl.a., at der stilles særlige krav til en del af installationernes udseende i forhold til udformning og farvevalg for at fastholde det oprindelige æstetiske udtryk, fortæller projektleder i Alectia Claus Lund Poulsen.

Køleanlægget ombygges nu, så brugen af ammoniak begrænses til distributionstunnellerne under Kødbyen samt selve maskincentralen. I de dele af kølesystemet, som ligger ude hos lejerne, udskiftes ammoniakken med glykol og vand, som ikke er skadeligt i samme omfang.

Alectia faciliterer projektet
Alectia står for projektering, udbudsmaterialer, kontrahering, kommunikation med alle interessenter samt projektledelse. Under udførslen står vi desuden for fagtilsyn, byggeledelse, sikkerhedsledelse og myndighedsbehandling.

I ombygningsprojektet trækker Alectia på en bred vifte af spidskompetencer på tværs af vores divisioner. Omkring 12 specialister er tilknyttet projekter og byder ind med ekspertise.

To entreprenøer i gang
Ombygningsarbejderne er fordelt mellem de to hovedentreprenører Bravida og Johnson Controls.

Johnson Controls har blandt andet leveret nyt køletårn til Maskincentralen og arbejder med ombygningen af de centrale anlæg. Bravida, som er den anden hovedentreprenør på ombygningen, udfører ny rørføring i tunnelerne.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109