Efterlyser lokale leverandører
Furesø Kommune indkøber hvert år cirka 450 millioner kroner på bl.a. bygge- og anlægsområdet, og opfordrer lokale håndværkere til at melde deres interesse i at blive leverandør til kommunen.
Kommunen har kontakt til mange lokale håndværkere - og efterhånden har de fleste opbygget et godt kendskab til de enkelte bygninger og til de særlige krav til omgangsform og sikkerhed, der knytter sig til at udføre håndværksmæssigt arbejde på skoler og lignende. Men der er altid plads til flere.
Alle virksomheder, der ønsker at blive leverandør til Furesø, kan fremsende oplysninger til Furesø Kommune. Det kræver blot, at man udfylder en elektronisk formular med oplysninger om din virksomhed
Cirka hver 3. måned tager kommunen kontakt til nye virksomheder og ad den vej skabe en bredere kontaktflade mellem Kommunale Ejendomme og lokale håndværksmestre.
Find mere information om formularen med online tilmelding af leverandører på furesoe.dk.