23948sdkhjf

Udbygningen af solceller er gået helt i stå

Udviklingen i solcelleudbygningen i uge 18 var negativ, viser den seneste ugeopgørelse fra Energinet.dk. Folk holder vejret og afventer EU-godkendelse, lyder forklaringen fra Dansk Solcelleforening.
Det skriver Licitationen.

Udviklingen for solceller var i uge 18 på minus 300 kW, hvilket betyder, at der i ugen blev afmeldt flere anlæg, end der blev anmeldt hos Energinet.dk. Og selvom det ifølge Energinet.dk er tilfældigt, at opgørelsen over udviklingen af solceller er gået i minus i uge 18, så mener Dansk Solcelleforening, at det afspejler et afventende marked for solcelleinvesteringer.

- Kommunerne er i en afventende position og sætter ikke solceller op, fordi de afventer, om den opbrugte dispensationspulje på 20 MW bliver øget. Det private boligmarked er også stoppet, fordi man ikke kan søge de årlige puljer på 20 MW, som giver adgang til nettoafregning på 130 øre/kWh i 2013, hvorefter nettoafregningen falder med 14 øre om året i de efterfølgende puljer frem mod 2017. Puljerne afventer EU-godkendelse, og det gør overgangsordningerne også, siger rådgiver i Dansk Solcelleforening, Per Henriksen, til Licitationen.

Først når puljerne er blevet godkendt i EU vil puljerne for både 2013 og 2014 bliver frigivet. Og det vil ifølge Per Henriksen være med at sætte lidt mere gang i solcellemarkedet. Lige nu bliver godkendelserne imidlertid hele tiden udsat, hvilket ikke er sundt for solcellebranchen. Ifølge Per Henriksen er der nemlig grænser for, hvor længe solcellebranchen kan holde vejret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127