23948sdkhjf

Her er regeringens vækstpakke til erhvervslivet

En lempelse af virksomhedernes PSO-omkostninger, færre administrative byrder og styrket adgang til finansiering er blandt de centrale punkter i regeringens nye vækstpakke.
Produktiviteten skal øges og omsætningerne skal sænkes hos Danmarks virksomheder.

Sådan lyder ambitionen fra regeringen, som torsdag fremlagde de 89 forslag, der til sammen danner den såkaldte vækstpakke med det lidet mundrette navn ”Vækstpakke 2014, Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst”.

Initiativerne i vækstpakken – der samlet koster 10 mia. kr. frem mod 2020 – fordeler sig inden for fire forskellige indsatsområder, som med regeringens egne ord kan opsummeres således:

• Nemmere og billigere at være virksomhed
• Styrket adgang til finansiering
• Lavere priser for forbrugerne og virksomhederne
• Flere dygtige medarbejdere og mere avanceret produktion

Opmærksomheden har især samlet sig omkring PSO-lempelsen, som også udgør den største post rent udgiftsmæssigt på 5,8 mia. kr. frem mod 2020.

Regeringen beskriver selv de initiativer, der reducerer virksomhedernes omkostninger til energi, som anført i boksen nedenfor.

Erhvervsrettede lempelser af PSO
Virksomhedernes omkostninger til energi vil stige frem mod 2020 blandt andet som følge af udbygningen af vedvarende energi og nye havvindmølleparker. Det forventes at få omkostningerne til PSO til at stige betragteligt, hvilket vil fordyre dansk produktion og udgøre en hindring for vækst, især i industri- og fremstillingserhvervene. Regeringen vil derfor:

• Afskaffe PSO for gas fra 2015.
• Lempe PSO-betalingerne vedr. el for en samlet ramme på 350 mio. kr. i 2015 stigende til 1.120 mio. kr. i 2020 (2014-niveau). Der lægges op til både generelle og mere målrettede lempelser i PSO-betalingen for virksomhederne.

I tillæg til de erhvervsrettede PSO-lempelser vil regeringen forbedre ansøgningskriterierne i en nuværende tilskudspulje til energibesparelser i gartnerier med henblik på at kunne opnå afløb på 10 mio. kr. årligt i 2015 og 2016.

Regeringen vil endvidere foreslå at koble lempelserne af PSO for el med en aftaleordning om energieffektiviseringer.

Tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften
Forsyningssikkerhedsafgiften betyder stigende energiafgifter frem mod 2020 for både borgere og virksomheder. Samtidig indebærer afgiften store administrative byrder for erhvervslivet. Det øger virksomhedernes produktionsomkostninger og forringer erhvervenes rammevilkår. Regeringen har allerede foreslået en fuldt finansieret tilbagerulning af forsyningssikkerhedsafgiften mv. Regeringens forslag indeholder følgende elementer:

• Afskaffelse af forsyningssikkerhedsafgiften; både afgiftsforhøjelserne på fossile brændsler og den nye afgift på VE-brændsler.
• Nedsættelse af energiafgifterne på fossile brændsler med 7,9 kr./GJ (2013-priser), svarende til afgiftsforhøjelserne i VK-regeringens Forårspakke 2.0 fra 2009.
• Nedsættelse af elvarmeafgiften med 6,8 øre/kWh.
• Justering af afgifterne vedr. bioolier mv. så afgifterne er i overensstemmelse med EU-reglerne.
• Fastholdelse af erhvervenes afgiftslempelser på procesenergi, som blev aftalt med Energiaftale 2012 og Aftaler om Vækstplan DK fra 2013.

Regeringens forslag til tilbagerulning vil samlet set lempe erhvervenes udgifter til rumvarme mv. med knap 1 mia. kr. efter tilbageløb i 2020.


”Vækstpakke 2014, Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst” kan læses i sin fulde form her .

Building Supply har her samlet en række reaktioner på vækstpakken.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094