Nyt Furesø Rådhus klar i 2017
De overordnede rammer for et samlet Furesø Rådhus på Stiager i Værløse samt etablering af Furesø Jobcenter i Farum Erhvervspark er netop vedtaget af Furesø Byråd.
Borgmester Ole Bondo Christensen glæder sig over, at et enigt byråd står bag den fremssikrede beslutning:
- Furesø rådhus skal være så fleksibelt og fremtidssikret som muligt, så der tages højde for fremtidige effektiviseringer og brug af digitale løsninger. Efter den plan, vi netop har godkendt, vil vi være klar til at slå dørene op til et samlet Furesø Rådhus på Stiager i Værløse i sommeren 2017. Det ser jeg frem til.
Arbejdet med programmering og lokalplan kan nu begynde med henblik på offentliggørelse af udbud primo 2015, så det nye rådhus kan tages i brug i sommeren 2017.