Nyt oplevelsesbælte søger totalrådgiver
Projekt Jyske Aas arbejder for at etablere et turistrelateret oplevelsesbælte. Til formålet søger projektet nu totalrådgivning.
Projektets intention er at skabe infrastruktur på flere niveauer. Tiltagene skal synliggøre området fysisk via pavilloner, skiltning og genkendelige elementer i området samt via en digital formidlingsindsats.
Projektet er støttet af: RealDania, Grøn Vækst – LAG forordningen, Vækstforum Region Nordjylland og Brønderslev Kommune.
Projekt med bredt omfang
Den aktuelle konkurrence omfatter totalrådgivning både hvad angår de fysiske og digitale rammer for Oplevelsesbæltet Jyske Aas, således at der bliver foretaget et fælles greb, der kan understøtte udviklingen af et af Danmarks førende oplevelsesbælter.
Totalrådgivningen vedrører på én fysisk lokation, at der skal designes en installation af pavillon lignende karakter. På to andre lokationer skal der sandsynligvis udarbejdes forslag til mindre renoveringer og muligvis til- eller nybygning. Ved alle 3 lokationer skal de omkringliggende udearealer bearbejdes i større eller mindre grad.
Der skal desuden udarbejdes et design katatog i forhold til fysiske elementer, skilte, bænke, udkigsposter, infoposter mv., der kan anvendes i Aasen.
Der skal endvidere designes og specificeres krav til den digitale platform i sammenhæng med de fysiske rammer. Den digitale formidling kan eksempelvis ske via webbaserede løsninger gengivet via skærmteknologi eller via individuelle mobilløsninger.
Projektet er finansieret via fondsmidler. Det samlede budget er på cirka 10 millioner kroner.
Fristen for at søge om prækvalifikation er den 20. maj 2014.
Læs mere under Licitationer her på Building Supply.