23948sdkhjf

Boligforeninger bygger 58 boliger i Horsens

Lejerbo Horsens og Andelsboligforeningen Odinsgaard har fået ja fra Horsens Byråd til at opføre henholdsvis 32 og 26 familieboliger i Horsens.
Byrådet i Horsens har på sit seneste møde godkendt Lejerbo Horsens' ansøgning om et påtænkt byggeprojekt på Vejlevej i Horsens med 32 almene familieboliger.

Projektet, som har en anskaffelsessum på 59 millioner kroner, ligger lige ved siden af det område, hvor Lejerbo Horsens i 2011/2012 opførte 32 familieboliger.

Der vil blive tale om 32 almene familieboliger opført i etagebyggeri og fordelt på 2 blokke i 4 etager. Bebyggelsen vil være en blanding af 2-, 3- og 4-rums boliger med et bruttoareal på henholdsvis 78 m², 92 m² og 106 m².

Også nye boliger på Kastanjeallé
Andelsboligforeningen Odinsgaard har ligeledes ansøgt om og fået godkendt planer for et byggeprojekt på Kastanjealle, Egebjerg.

Her er tale om 26 almene familieboliger med en samlet udgift på 57 millioner kroner.

Boligorganisationen har i 2011-2013 opført 60 familieboliger i Egebjerg. Disse familieboliger blev alle hurtigt lejet ud. Boligorganisationen har p.t. ingen ledige boliger i Horsens Kommune og vurderer udlejningssituationen generelt som positiv.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078