23948sdkhjf

Stor renoveringsinvestering i Rødovre

Rødovre Kommune investerer 7,5 millioner kroner i de kommunale bygninger. Alene energirenoveringer på Islev Skole udgør knap 5 millioner kroner.
Investeringen på 7,5 mio.kr. i nye energitiltag, som Rødovres kommunalbestyrelse har besluttet, indebærer ikke kun renovering af kommunale bygninger. Det betyder også besparelser for kommunen:

- Det er et godt eksempel på, hvorfor det er så vigtigt, at en kommune tænker nyt og investerer. Det betaler sig både økonomisk for fællesskabet og miljømæssigt. Det bliver løbende analyseret, hvilke investeringer, der tjener sig selv ind inden for en overskuelig årrække, og derfor kommer vi til at se mange flere af den her slags intelligente, grønne investeringer i fremtiden. Der er allerede afsat penge til energirenoveringer af de kommunale bygninger næste år, siger Rødovres borgmester Erik Nielsen om investeringerne, der sparer udgifter til el og varme for over 800.000 kr. om året.

En af de helt store investeringer sker på Islev Skole, som bliver energirenoveret for næsten fem mio.kr. Det indebærer bl.a. udskiftning af vinduer og bedre isolering, hvor det er tiltrængt. Skolens forbrug af el og varme bliver reduceret med hele 20 procent, svarende til en besparelse på 375.000 kr. om året.

Samlet set betyder energirenoveringerne, at kommunens årlige energiforbrug bliver reduceret med 930 MWh – det svarer til knap 200 familiers gennemsnitlige elforbrug.

Fakta:
Der investeres 7,5 mio.kr til energibesparende tiltag:
• Energirenovering af Islev Skole.
• Energiscreening af større kommunale bygninger: Skovly, Islevbadet, Espevang, Børneinstitutionen Egegården, Hendriksholm Skole og Træningscenter Broparken.
• Ombygning af 650 lysarmaturer i Rødovre Bibliotek til nye lyskilder.
• Etablering af fjernvarme på Espevang, Espelunden og flere institutioner.
• Ny belysning i Rødovre Hallen og Rødovre Skøjte Arena.
• Nyt solvarmeanlæg til opvarmning af brugsvandet på Teknisk Forvaltning.
• Den samlede besparelse på kommunens udgifter til el og varme bliver hvert år 835.000 kr.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.084